Måned: december 2016

Udlån af bilen kan blive en dyr omgang

barn-la%cc%8aner-bilDanske forældre låner ofte bilen ud til deres voksne børn. Men kun hver tredje er klar over, hvordan forsikringen dækker, hvis uheldet er ude, og der sker en skade, mens deres barn sidder bag rattet. Det kan i sidste ende koste forældrene dyrt.

Under en tredjedel af danskerne (28 procent) er klar over, hvilken selvrisiko forældrene bliver opkrævet, hvis en ung mellem 18 og 25 år laver en skade som fører af forældrenes bil. Og 41 procent er direkte i tvivl om, hvilke forsikringsvilkår der gælder på området. Det viser helt nye tal fra en undersøgelse udført af Epinion for Codan.

Forsikringstvivlen kan ende med at koste dyrt. ”Vi oplever ofte, at forældre til voksne børn bliver overraskede over, hvordan de rent faktisk er dækket, hvis børnene kører galt i bilen. Og det bekræfter undersøgelsen også. Låner man eksempelvis bilen ud til sin søn eller datter mellem 18 og 25 år, og der sker en skade på bilen, så ender flere forældre desværre med at betale dobbelt selvrisiko. En forklaring kan være, at forældrene fejlagtigt tror, at deres børn mellem 18-25 år er dækket på helt samme vilkår ved bilskader,” forklarer Camilla Amstrup, Privatdirektør hos Codan.

Voksne børn mellem 18-25 år hører ikke automatisk med i forældrenes forsikring – uanset om de er hjemmeboende eller er flyttet hjemmefra. Hvis man helt vil undgå den dobbelte selvrisiko ved en skade på bilen af en ung mellem 18-25 år, skal man derfor i dag sørge for, at den unge bliver registreret som bruger af bilen, hvilket ofte vil medføre en forhøjet præmie. Det vil Codan nu lave om på: ”Vi kan se, at det er svært for flere at gennemskue, hvordan de skal dække sig selv og deres voksne børn ind for at undgå rod i forsikringerne, når uheldet er ude. Derfor introducerer vi nu en mulighed for vores kernekunder for helt at slippe for den dobbelte selvrisiko, hvis ungerne kører galt i bilen.

Undersøgelsen fortæller os, at de 18-25-årige rigtig ofte låner forældrenes bil. Derfor ønsker vi at gøre det mere enkelt for forældre til både hjemmeboende og udeboende voksne børn, så de trygt kan låne bilen ud uden bekymringer,” forklarer Camilla Amstrup yderligere.

Udvalgte tal fra undersøgelsen

  • 41 procent af forældre til hjemmeboende børn over 18 år svarer, at de låner bilen ud til deres børn en gang om ugen eller oftere
  • 29 procent af alle danskere er i tvivl om, hvordan personer over 18 år er dækket i forhold til ulykker forsikringsmæssigt.
  • 41 procent af alle danskere ved ikke, hvilken selvrisiko der bliver opkrævet, hvis en person mellem 18 og 25 år, der ikke er registreret som bruger af bilen, laver en skade på forældrenes bil.

Sådan er reglerne for bilforsikring:

  • Hvis en person mellem 18-25 år, der ikke er registreret som bruger af bilen, laver en skade på en lånt bil, bliver forsikringstageren opkrævet dobbelt selvrisiko.
  • Ved en sådan skade er der ikke forskel på, om den unge er hjemmeboende eller udeboende eller om det er forældrenes eget voksne barn eller ej.

Codans tilbud til forældre til voksne børn indeholder: Unge mellem 18-25 år, som er børn af KerneKunde-forældre hos Codan, kan få elitetrin fra dag ét, når de forsikrer deres bil i Codan. Tilbuddet indeholder også mulighed for at tilkøbe ulykkesforsikring og sundhedsforsikring til fast pris samt en billig indboforsikring til unge, der naturligvis er inkl. verdensrejseforsikring.

Læs mere om Codan på www.codan.dk.

Hver tredje nye bil får skader det første år

En, to, skade, fire, fem, skade …

For hver tredje nye bil, der ruller ud over kantstenen hos forhandlerne, går der max. 12 måneder inden de vender tilbage i bulet eller på anden vis skadet tilstand. Det oplyser forsikringsselskabet If, der forsikrer flest nyindtegnede biler i Danmark.

De mange tusinde reparationer, If årligt henviser til autoriserede værksteder, har en gennemsnitspris på knap 11.000 kr. pr skade. En opgørelse over skadetyperne viser, at det for nye biler primært er udskiftning af frontruder, parkeringsskader, solo-ulykker og sammenstød, der fylder i skadesreparationerne. Det er derfor en god idé at have den rigtige bilforsikring.

skadet-bilSærligt to faktorer spiller ind, når antallet af skader blandt nye biler er så højt, oplyser John Darly, leder af Car Management, hos If Skadeforsikring:

For det første vælger stort set alle ejere af nye biler kaskoforsikring på bilen og det betyder, at bilejeren kun har selvrisikoen som udgift, når en skade skal udbedres. Kaskoforsikringen gør det jo økonomisk markant mere spiseligt at få udbedret en skade, siger han.

Derudover har nye bilejere typisk en anden tolerancetærskel over for skader. Er en bil 6 år gammel, er en ridse eller en mindre parkeringsbule for de fleste til at leve med. Men er den spritny og blank i lakken, så vælger flertallet at få udbedret også de mindre skader – også for at opretholde bilens værdi.

Ifs erfaring er at netop opretholdelse af bilens sikkerhed og værdi er de faktorer, der er vigtigst for kunderne, når bilen skal repareres.

Brug af originale reservedele og tilbud om at få bilen repareret hos den forhandler, hvor bilen er købt og som man har tillid til, er noget af det kunderne lægger allermest vægt på, siger John Darly.

Han tilføjer, at der naturligvis er tilfælde, hvor bilejeren er flyttet langt væk eller har specifikt ønske om et andet værksted, men i 2015 var det i mere end 9 ud af 10 tilfælde forhandlerens værksted, som varetog reparationerne hos If.

Nye tal fra hele forsikringsbranchen viser, at der i 2015 blev anmeldt 316.000 skader på person- og varebiler, hvilket er det højeste antal siden 2011. Ifølge De Danske Bilimportører blev der i 2015 solgt over 207.000 nye personbiler i Danmark, heraf blev 104.000 solgt til private kunder.