Kategori: husforsikring

Påsken er indbrudstyvenes nye højtid

Skal du væk fra hjemmefra i påskedagene, gør du klogt i at være ekstra opmærksom. Indbrudstyvene har nemlig for alvor fået travlt i påsken, viser tal fra Alm. Brand.

I 2016 var påskelørdag den dag på året, hvor der blev anmeldt flest indbrud, viser antallet af skadesager hos Alm. Brand. Også i de øvrige påskedage var der flere indbrud end normalt.

I en anden af tyvenes traditionelle favoritperioder – julen – gik antallet af indbrud tilbage, så nu står påsken som den mest udsatte tid på året for ubudne gæster.

”En del danskere udnytter de sammenhængende fridage til at rejse væk, og det gør tyvenes arbejdsbetingelser bedre,” siger skadedirektør i Alm. Brand, Brian Wahl Olsen.

Grafen viser antallet af anmeldte indbrud hos Alm. Brand i perioden fra marts-maj. I 2016 topper grafen påskelørdag

En alarm og en god nabo kan hjælpe
Det er oplagt at tage sine forholdsregler, hvis man forlader sit hus i en længere periode.

Et alarmsystem kan virke forebyggende, og hvis det er muligt, kan du bede dine naboer om at holde øje med din bolig, mens du er væk. De kan måske hjælpe dig med at parkere en bil i din indkørsel, fylde din skraldespand og lette din postkasse for reklamer og aviser. På den måde lyser dit hus ikke langt væk af, at du er over alle bjerge.

”Vi kan se, at folk er blevet bedre til at sikre sig med for eksempel Nabohjælp eller alarmer. Der er også mulighed for at investere i ekstra sikring af ens døre og vinduer. På den måde kan man også få rabat på sine hus- og indboforsikringer,” siger Brian Wahl Olsen.

Tyven arbejder – selv om du er hjemme
Det er vigtigt at sikre sig, når man forlader huset. Men det er også vigtigt at være opmærksom, selv om man er hjemme, påpeger Alm. Brands skadedirektør.

”Mange bruger fridagene i påsken på at være i haven, og så er det vigtigt at huske at holde indgangsdørene til boligen låst og vinduerne lukket. Hvis en tyv er gået ind af en ulåst dør foran på huset og sluppet af sted med dine værdier, mens du har luget ukrudt i baghaven, dækker forsikringen ikke,” siger Brian Wahl Olsen.

Sådan kan du gøre livet sværere for tyven:

  1. Sørg for, at døre og vinduer er sikret med låse og hasper i god stand og kvalitet.
  2. Informér naboerne og bed dem parkere i indkørslen, bruge skraldespanden og tømme postkassen
  3. Tænd lyset et par steder i boligen, når du forlader dit hjem om aftenen. Brug eventuelttænd- og sluk-ure.
  4. Lås haveredskaber og værktøj inde og lås stigen fast, så tyven ikke kan bruge dit værktøj til at bryde ind.
  5. Skal du på ferie eller væk i længere tid, så slå græsset inden, vand blomsterkrukkerne og sørg for, at haven roder lidt – for eksempel med børnenes legetøj.
  6. Sørg for, at dine værdier ikke er synlige for tyven udefra.

Alm. Brand A/S Koncernen er en dansk, finansiel koncern bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er en række datterselskaber. Koncernen driver virksomhed inden for skadeforsikring, bankvirksomhed samt liv- og pensionsforsikring, ligesom der drives investeringsvirksomhed som led i den primære driftsaktivitet.

Husforsikring

COLOURBOX1747175En husforsikring er noget af det, som så at sige alle boligejere har. Det er meget fornuftigt at have en husforsikring, hvor man er dækket godt ind.

En husforsikring gør, at du kan få betalt eventuelle skader, som du har forårsaget på andres ejendele. Med andre ord dækkes det erstatningsansvar, du har som husejer. Dette kaldes for et husejeransvar.

Et eksempel på en situation, hvor du er erstatningspligtig overfor andre som husejer, vil eksempelvis være i tilfælde af, at der faldt en tagsten ned i din nabos bil, hvilket ville resultere i en stor bule. I en sådan situation, er det dig, som er ansvarlig for skaden, eftersom du er ejer af huset.

Husforsikring der dækker ved brand

En husforsikring dækker også over andet end blot husejeransvar. Husforsikring kan også dække skader, som måtte forekomme i forbindelse med en brand. Dette gælder både skader, som kommer i forbindelse med selve branden, lynnedslag i huset, kortslutning samt de skader, der måtte forekomme, når branden bliver slukket. Dette gælder, såfremt du har en husforsikring med dækning ved bygningsbrand.

Husforsikring der dækker i tilfælde af storm, skybrud, hærværk og indbrud

Hvis du vælger at tegne en husforsikring med bygningskasko kan du få betalt dine skader i rigtig mange forskellige situationer. Dette gælder alle tænkelige skader, der måtte forekomme i tilfælde af skybrud, storm, tøbrud, frostsprængninger og tilsvarende skader.

Derudover kan en bygningskasko også sørge for, at du får betalt alle skader, der kan forekomme i forbindelse med hærværk og indbrud.

Et godt eksempel på at det kan være meget fornuftigt at have en bygningskasko så man tilbage i 1999. Her var der rigtig mange husejere, som blev meget hårdt ramt af den voldsomme orkan i december måned. Dette medførte enorme skader og ødelæggelser i hele landet. Alle husejere med bygningskasko var dækket ind dette skete, og de fik betalt alle skader, der var opstået på grund af orkanen.

Med andre ord kan en god husforsikring være meget gavnlig, og den kan komme til at spare dig for rigtig mange tusinde kroner, hvis uheldet skulle være ude.

Du vælger selv hvilke dækninger, du ønsker at have

Hos NEXT Forsikring har vi delt de forskellige dækninger op i følgende kategorier:

  • Husejeransvar
  • Retshjælp
  • Bygningsbrand
  • Bygningskasko
  • Glas og sanitet
  • Rør og kabel
  • Insekt og svamp
  • Stikledninger
  • Råd

Når du tegner en husforsikring, vælger du selv hvilket af ovenstående dækninger, du ønsker. På den måde er du sikker på, at du kun betaler for de ting, du ønsker at være dækket ind af, og dette kan spare dig for en hel del penge.

Hvornår dækker forsikringen en vandskade?

Forsikringen dækker ikke alle slags vandskader. Hvis vandenskaden er sket på grund af regn, så er der krav til at det skal være faldet mere end et vist antal millimeter regn. På en almindelig husforsikring, så skal der typisk være faldet mere 40 mm regn indenfor det seneste døgn. På forsrikringsvejret.dk kan du se forsikringen dækker en vandskade efter storm eller skybrud.

Se mere på videoen herunder, der er lavet af Vestjylland Forsikring.

Hvad er en husforsikring?

Husforsikring

Husforsikring

En husforsikring dækker dine bygninger og de faste installationer som f.eks. hårde hvidevarer osv.  En husforsikring dækker oftest også brand. Det er et krav at forsikringen dækker brand , hvis der er pant i ejendommen.

Endvidere er der i forsikringen også inkluderet en kaskodækning, også kaldt  hus- og grundejerdækning,  som er en såkaldt “all-risk dækning”. Den  dækker ved:

  • Vandskade
  • Sky- eller tøbrud
  • Storm- og nedbørsskade
  • Snetryk
  • Tyveri og hærværk
  •  Pludselig skade

Det er oftest som muligt at tegne  tilvalgsdækninger, der dækker yderligere skader:

  • Svamp- og insektskadedækning
  • Rør og kabeldækning
  • Stikledningsdækning